09. november 2016 - Hvilke krav skal du stille til din hjemmeside og webshop

I dag kommer ingen uden om at skulle markedsføre sig on-line via en hjemmeside og/eller en workshop. Du kan spare mange ærgelser, penge og tid ved at få et bedre oplyst grundlag for dine online valg.
Du får på en letforståelig måde viden om, hvilke krav du skal stille til din online platform, så du kan træffe fremtidssikrede valg, der passer til den forretning, du vil bygge.

Efterfølgende får du mulighed for at arbejde med din egen virksomhed indenfor andre områder af forretningsudvikling.

Formål og indhold

Vi oplever ofte, at iværksættere står på bar bund i forhold til hvilken platform eller CMS-system, de vil bruge. Og der er mange penge og begynderfejl at spare ved fra start af at få stillet de rigtige krav til systemernes kunnen i forhold til f.eks. søgeordsoptimering, sikkerhed m.m. fra start af. Derved får du også et bedre grundlag for at kommunikere med- og stille krav til dem, der evt. skal hjælpe dig med din hjemmeside/webshop.

Få grundlæggende indsigt i hvad dine systemer som minimum skal kunne og svar på en række spørgsmål om webshops og hjemmesider, så du kan bygge din online markedsføring på en platform, der giver dig et godt fundament for at blive fundet på google - og du undgår at spilde en masse penge på at få udviklet noget, der aldrig kommer til at fungere ordentligt.

Programrids
  • Velkommen og tjek ind
  • Hvilke krav skal din hjemmeside/webshop som minimum kunne håndtere?
  • Konkret arbejde med egen forretningsudvikling
  • Tjek ud – refleksion og næste skridt?
  • Fagligt indlæg: Krav til hjemmeside/webshop. Business Model Canvas m.fl.
Indlægsholder og facilitator

Mehmet Kesen, SEM Ekspert, EC ApS og
Mette S. Nielsen, Erhvervs- og udviklingskonsulent, Greve-Solrød ErhvervsService

Workshoppen indgår i Greve-Solrød Iværksætternetværk 2016

Arrangementet er en kombination af et åbent fagligt arrangement – og indgår desuden som det andet møde i Greve-Solrød Iværksætternetværk 2016.

Som deltager skal du derfor være indstillet på, at vi bruger tid på, at I lærer hinanden at kende og sparrer med hinanden. Vi arbejder ”hands-on” med hvor I er i udviklingen af jeres forretning og næste skridt. I bliver introduceret for viden og værktøjer, som I selv kan arbejde videre efterfølgende.