18. december 2015 - Store anlægsprojekter i Region Sjælland

Køge Universitetshospital - Et byggeri til 4 mia.kr. - Hvordan kommer du i spil som leverandør?

Greve Kommune og ErhvervsCentret inviterer, i samarbejde med Væksthus Sjælland, vores lokale erhvervsliv til et spændende morgenmøde med særligt fokus på mindre entreprenøres muligheder for at komme i spil som leverandør til regionens store anlægsprojekter.

På mødet sætter vi fokus på Køge Universitetshospital, der har byggestart i 2016 – og skal kunne tages fuldt i brug i 2021. Byggeriet opdeles i 9 bygge-etaper, så både store og små entreprenører kan byde ind på opgaverne. I alt forventes 30 udbud.

Få overblik over, hvordan Køge Universitetshospital udbyder projektet og få konkrete råd og tips til, hvordan du kan geare din virksomhed til at byde ind på opgaver i forbindelse med de kommende års store anlægsinvesteringer.

Hør også om hvordan NCC udvælger underleverandører og om projektet "Anlægsinvesteringer i Region Sjælland" - der er et uddannelsesforløb, hvor små og mellemstore virksomheder kan blive klædt på til at være med i udbuddene.

Program

07.30   Registrering samt kaffe/te og morgenmad

08.00   Velkomst
            v/Pernille Beckmann, borgmester i Greve Kommune

08.10   Køge Universitetshospital - Hvordan udbydes opgaverne til
            4 mia.kr.?
            v/Lene Stevnhoved, projektchef i Byggeri- og Anlæg,
            Region Sjælland

08.30   Hvordan og hvornår i processen udvælger NCC
            underleverandører til store anlægsbyggerier?
            v/Hans Blinkilde, sektionsdirektør i Strategi, NCC

09.00   Kort pause

09.10   Præsentation af projekt "Anlægsinvesteringer i
            Region Sjælland"

09.30   Spørgsmål og debat i salen:
            Hvad skal der til, for at mindre virksomheder får
            del i de kommende års store anlægsinvesteringer?
            v/Lene Stenhoved, projektchef i Byggeri og Anlæg,
            Region Sjælland
            v/Hans Blinkilde, sektionsdirektør i Strategi, NCC
            v/Mads Thisted, projektleder i Væksthus Sjælland

10.00   Tak for i dag
            Mulighed for at netværke frem til kl. 10.30
            v/Tina Charlotte Koeffoed, erhvervs- og turistchef i
            ErhvervsCenter Greve