Kom og få inspiration til, hvordan du skaber succes internationalt. Hør om dos and don'ts fra en internationalt erfaren virksomhedsleder og bliv klogere på tendenser, muligheder og faldgruber på forskellige eksportmarkeder.

ErhvervsCentret i Greve byder sammen med Væksthus Sjælland på en inspirerende aften, med fokus på, hvad der er vigtigt, når I skal have success med at drive virksomhed internationalt.

At starte op på et nyt marked er som at starte forfra. Du skal ramme markedet rigtigt, du skal vide, hvordan din ydelse passer til kunderne og leve op til lokale standarder, love og regler. Derfor vil vi også med dette arrangement gøre opmærksom på din mulighed for at deltage i eksportforløbet, Zealand Global, hvor du kan få op til 100.000 kr. i tilskud til at blive klogere på, hvordan du rammer nye kunder i udlandet. Eksportforløbet er finansieret af Den Europæiske Regionalfond og Vækstforum Sjælland og skal medvirke til at sikre højere eksport, vækst og flere ansatte i Region Sjællands små og mellemstore virksomheder med op til 250 ansatte.

Bennyt muligheden for at netværke med en række virksomheder og aktører, der kan hjælpe jeres virksomhed til yderligere vækst internationalt.Hvem kan deltage i gå-hjem-mødet?
Virksomheder, der ønsker inspiration, uddannelse og netværk til at vækste internationalt.

Program

16.00 Registrering, kaffe og sandwich

16.30 Velkomst og dagens program
          v/Mette S. Nielsen, erhvervs- og udviklingskonsulent,
          Greve-Solrød Erhvervsservice

16.35 Hvorfor internationalisering?
          v/Mads Váczy Kragh, direktør, Væksthus Sjælland

16.55 Muligheder og faldgruber på udvalgte markeder
          v/Martin Amdi, vækstkonsulent, Eksportrådet

17.20 Én genvej til partnersøgning
          v/Ingemarie Søndergaard, vækstkonsulent & IP-coach,
          og Bogdan Mihai-Turcanu, vækstkonsulent, Entreprise
          Europe Network Danmark

17.30 Kort pause

17.45 Anekdoter og gode råd fra mange års erfaring med
          international handel
          v/Leif Jensen, General Manager, Nordics - Kaspersky Lab

18.15 Zealand Global kan være din vej til øget eksport!
          v/Karin Vith Ankerstjerne og Charlotte Nytoft, projektledere,
          Væksthus Sjælland

18.25 Spørgsmål, afrunding og tak for i aften