7. april 2016 - Kom fra idé til realisering - udvikling af produkter og services

Få ny viden og inspiration til hvordan du kan arbejde systematisk med at realisere en god og innovativ forretningsidé. Hør også om hvordan du beskytter dine idéer og værdier gennem gode strategier for IPR (Intellectual Property Rights).

Inspirationsmødet er arrangeret af ErhvervsCentret i Greve i samarbejde med Patent- og Varemærkestyrelsen, Teknologisk Institut og innovationsnetværket Service Platform.

Du får:

  • Indblik i konkrete metoder og værktøjer til at arbejde med innovation af forretningen.
  • Inspiration til hvordan du kan teste nye prototyper, uanset om det er service eller nyt produkt.
  • Inspiration til hvordan du kan optimere de ressourcer, I bruger på kunderne.
  • Viden om forskellige måder hvorpå du kan beskytte virksomhedens forretningsstrategi, værdier og idéer.
  • Læring fra konkrete cases om hvordan andre virksomheder styrker forretningsstrategien gennem systematisk arbejde med innovation

Program:

16.30 Registrering, kaffe/the og sandwich

17.00 Velkomst og dagens program
          v/ Mette S. Nielsen, erhvervs- og udviklingskonsulent,
          ErhvervsCentret i Greve

17.10 Hvordan kommer du fra idé til markedet?
          Få inspiration til hvordan du som iværksætter eller etableret
          virksomhed kan arbejde systematisk med udvikling af nye
          forretningsmodeller, produkter og services, så idéer kommer
          ud over bordkanten og kan realiseres på markedet.
          v/ Ana Maria d'Auchamp, innovationskonsulent, Idé og Vækst,
          Teknologisk Institut

18.40 Pause

19.00 Hvordan beskytter du dine idéer og værdier?
          IPR-strategier og muligheder

          Det er vigtigt, at du tænker IPR (Intellectual Property Rights) ind
          i din forretningsstrategi, så du kan udvikle din forretning,
          beskytte dine gode idéer mod kopiering, undgå at udvikle
          noget, der allerede er udviklet og selvfølgelig tjene penge på
          idéerne. Kom ind under huden på, hvordan IPR kan styrke
          forretningsstrategien og få viden om mulighederne.
          v/ Helena G.J. Larsen, partner konsulent, IPR - Kunder &
          Kommunikation

19.30 Spørgsmål og erfaringsudveksling frem til kl. 20.00 - 
          Tak for i dag!