Hvornår skal man lade sig momsregistrere som iværksætter?

Som ny iværksætter er man forpligtet til at lade sig momsregistrere, når man forventer at komme til at omsætte for mere end 50.000 kr. (ekskl. moms) i løbet af de kommende 12 måneder.

Man regner ikke efter kalenderåret men derimod rullende fra dags dato og fremefter. Så hvis du i dag kan se, at i løbet af de kommende 12 måneder kommer til at overstige grænsen på 50.000 kr., er det tid til at lade sig momsregistrere med det samme. Reglen betyder ikke, at man ikke skal betale moms af de første 50.000 kr. man tjener. Dog er du ikke forpligtet til at lade dig momsregistrere her og nu, hvis du forventer en gennemsnitlig omsætning på op til 4.100 kr. om måneden fra i dag og 12 måneder frem.

Fritagelse for moms:


Enkelte erhverv er fritaget fra moms. Det gælder eksempelvis- Bedemænd og ydelser udført af bedemænd
- Forsikringer
- Godkendt sundhedsfremmende og helbredende behandling udført af Registrede Alternative Behandlere (RAB) og konventionelt uddannet sundhedsfagpersoner som læger, sygeplejersker, sundhedsplejersker mm.
- Personbefordring
- Dagblade
- m. fl.