Fyraftensmøde 27. marts: Hvordan kan skønlitteraturen inspirere din ledelsesstil?
Er du klar til et par timer, hvor vi vender din ledelsesstil på hovedet? 🙃 Den klassiske ledelsesstil er under pres, og der er behov for nye veje i moderne ledelse.

Den klassiske ledelsesstil er under pres. Den såkaldte "Gorillastil" med hierarki, autokrati og +60-timers arbejdsuge harmonerer dårligt med den yngre generations forventninger.
Samtidig står ledere over for store generationskløfter, hybride arbejdspladser og en kompleks palet af medarbejderbehov. Det kan føles som en umulig balancegang – og svært at skabe de rette rum for refleksion og dialog.
Nye perspektiver og rum
Her kan skønlitteraturen gøre en forskel. Med sin evne til at åbne nye perspektiver skaber den rum for fordybelse, nye erkendelser og en mere nuanceret tilgang til ledelse.
Det var oplevelsen for First Vice President i Danica Pension, Ulla Højland Jensen:
"Vi er så vant til at lede efter facit, og det kunne jeg ikke finde. Og det er sundt. Da vi mødtes, og vi satte os om bordet, seks mennesker, som aldrig havde mødt hinanden, fik vi en dialog, som var så givende, så ærlig og åben, som jeg sjældent har oplevet. Det var litteraturen, der skabte den åbning."
PROGRAM
15.30: Ankomst og netværk.
15.45: Præsentation ved Greve Bibliotek og ErhvervsCentret Greve
16.00: Michael Bierbaum, strategisk ledelsesrådgiver v. Bierbaum Human Ressources og Lisbet Vestergaard, projektleder i Tænketanken Fremtidens Biblioteker: Hvordan hænger skønlitteratur og ledelse sammen? Hvilke erfaringer har det givet os?
16.15: Ulla Højlund, First Vice President fra Danica: Sådan bruger jeg skønlitteratur i min ledelse.
16.35: Workshop og prøve kræfter med tilgangen.
17.30: Opsummering, en let anretning og netværk
18.00: Tak for i dag!
Så mød op, og kom hjem med nye værktøjer til den gode samtale og bedre ledelse.