I dette foredrag får du indsigt i, hvad din virksomhed kan tjene på et bedre digitalt kropsprog. Hvordan undgår du et dårligt omdømme online og hvad sker der ubevidst i hjernen hos dine kunder?

Hvad kan din virksomhed tjene på et bedre digitalt kropsprog?

Nu har du chancen for at få indsigt i din virksomheds digitale kropssprog – altså hele din virksomheds samlede online udtryk – som har betydning for, hvad dine eksisterende og nye kunder synes om din virksomhed.

Kom til inspirerende foredrag med Søren Lindhardt, medejer af Onmondo A/S, som giver dig en konstruktiv vurdering af din virksomheds online tilstedeværelse. Du får også metoder til, hvordan dit website kan fungere som mindst tre ekstra medarbejdere i netop din virksomhed.

Søren Lindhardt har gennem sin karriere opbygget og solgt 4 virksomheder for et to-cifret millionbeløb og har erfaret at: "Jo mere du gir’, jo mere får du". Derfor brænder han for at dele sin viden med dig, om hvordan din hjemmeside skaber værdi, da det både vil styrke virksomhedens relation til kunden, åbne døren for nye kunder og tiltrække de interessante medarbejdere.

Hvordan undgår du et dårligt omdømme online?

Det er vigtigt, som leder af en virksomhed, at du har indsigt i, om din online tilstedeværelse giver nye relationer et godt, dårligt, eller i værste fald et forkert førstehåndsindtryk af virksomheden. Desværre er alt for mange danske virksomhedsejere og ledere uvidende på dette område, før de hører foredraget.

Hvad sker der ubevidst i hjernen hos dine kunder?

Som en del af foredraget "Dit digitale kropssprog" får du indsigt i neuro-viden online, som Søren og teamet hos Onmondo A/S har arbejdet med de sidste seks år.

Dine kunders reptilhjerne opfanger nemlig alle deltaljer på din hjemmeside, som er med til at vurdere hvorvidt din hjemmeside er intuitiv og troværdig. Dette sker helt underbevidst i hjernen, og på foredraget gør Søren dig bevidst om disse små detaljer, som gør en stor forskel.

Skal din virksomhed fastholde, vækste eller overleve de kommende år, så er dette foredrag interessant for dig – fordi de fleste danske virksomheders største trusler er internettet, når de eksempelvis bliver overhalet af nytænkende aktører, som gør det bedre.

Er du bagud på point allerede, når din virksomhed bliver mødt online af en ny relation? Få svaret på foredraget.

Du får unik viden om:

  • Dine kunders adfærd på internettet
  • Hvorfor neuro-viden er afgørende for din relation til kunden
  • Hvordan du bruger din hjemmeside som 3 gratis medarbejdere
  • Forholdet mellem din hjemmeside, dine sociale medier og andre kanaler
  • Hvordan din hjemmeside gennem sprog, billeder og flow skaber værdi for dine besøgende


Foredraget følges op den 23. maj af endnu et foredrag Hvad alle bør vide om salg. Du kan tilmelde dig begge foredrag samtidig ude til højre.