Kom hurtigt og godt fra start som iværksætter - få gratis råd!
Kom til opstartsmøde for nye iværksættere, torsdag den 15. marts 2018, kl. 16.30 - ca. 20.30, på Solrød Rådhus.
På mødet får du konkrete råd og værdifuld inspiration til opstartsfasen samt viden om, hvor der er gratis hjælp at få. Du møder rådgivere med specialistviden inden for jura, skat, moms, økonomi og markedsføring m.m., som vil give dig viden og gode råd til opstartsfasen, forretningsudviklingen og belyse faldgruber i iværksætteriets tidlige faser. Forbered meget gerne nogle spørgsmål til de enkelte rådgivere.
Vi serverer en let forfriskning i forbindelse med mødet.
Program
16.00 Ankomst og registrering
16.30 Velkommen og kort præsentationsrunde
Forbered gerne en kort præsentation af din forretningsidé
17.00 Velkommen til nye iværksættere i Solrød Kommune og Greve Kommune
v/ Niels Hörup, Borgmester i Solrød Kommune
17.15 Vigtige overvejelser i den tidlige opstartsfase - findes der en checkliste?
v/ Dorte Kjærgaard, Erhvervs- og udviklings- konsulent, Greve-Solrød Erhvervsservice
17.45 "Just do it!"
v/ Benny Hansen, Helse Massage: Benny fortæller sin iværksætterhistorie og deler ud af sine erfaringer
18.30 Pause og forfriskning
18.30 Virksomhedsformer, aftaler og andre juridiske forhold
v/ Brandur Ellingsgaard, Ret&Råd Greve
19.00 Bogføring, skat og moms når du starter op
v/ Christina Schmidt Hansen, Bogholderi- og Regnskabskonsulent
Efterfølgende vil der være mulighed for individuel sparring med Brandur Ellingsgaard, Christina Schmidt Hansen og Dorte Kjærgaard
20.30 Tak for i dag