IMG 2462 2

Bilka Hundige i WAVES blev genstand for borgmesterens sidste virksomhedsbesøg i 2019, hvor varehuschef Jakob Larsen inviterede til en snak om medarbejderuddannelse, ansvar og genanvendelse.

Der er stort fokus på udvikling og uddannelse af medarbejdere i Bilka Hunsige, hvor varehuschef Jakob Larsen fortæller, at han er meget opmærksom på, at Bilka Hundige med sine 600 medarbejdere, er Greves største arbejdsplads, og derfor med til at præge ikke kun detailhandlens udvikling i Greve, men endnu vigtigere, medarbejderne.

Borgmester Pernille Beckmann, kommunaldirektør Claus Thykjær, og den på tidspunkt for besøget formand for Integrations-, Beskæftigelses- og Ungdomsudvalget, Torben Hoffmann, samt erhvervs- og turistchef Tina Charlotte Koeffoed, har besøgt Bilka Hundige.

IMG 2459 2
Pernille Beckmann følger med i formiddagshandlen fra varehuschef Jakob Larsens kontor på 1. sal i Bilka Hundige.

Hos Salling Group er CSR i højsædet

Jakob Larsen fortæller videre, at man ikke kun i koncernen, men også i de individuelle varehuse arbejder seriøst med socialt ansvar.

–Vi er vigtig spiller i lokalsamfundene rundt omkring i landet, og vi vil rigtig gerne være med til at løfte niveauet inden for medarbejderuddannelse og -pleje, fortæller Jakob Larsen og fortsætter: Derfor vil jeg gerne vide, hvad Greve Kommune mener, at vi som virksomhed kan bidrage med.

–Jeg glæder mig over, at vi har en super god dialog med repræsentanter for arbejdspladserne i WAVES, og løbende, i forskellig regi, har mulighed at drøfte udviklingen, siger Pernille Beckmann.

Genanvendelse fylder mere og mere i varehuset

Bilka Hundige er med til at påvirke deres leverandører med fokus på genanvendelse, men det er en gigantisk opgave og indgroede adfærdsmønstre, tager det tid at ændre på. Jakob Larsen kan imidlertid fortælle, at Salling Groups CSR-afdeling arbejder på nye løsninger.

–Kasser til frugt og grønt genanvendes. Men plastik er en udfordring, som man ikke kan sortere sig ud af det. Derfor er aftagerne nødt til at tvinge fabrikanterne til at fremstille emballage i mere bæredygtige materialer, siger Torben Hoffmann, som glæder sig over, at varehuset arbejdet aktivt med problematikkerne.

Besøget bød ydermere på en drøftelse af hvordan vi løfter områdets æstetik og hvordan vi via pendlerparkering på taget, vil kunne skabe mere trafik til WAVES i almindelighed.

Flere oplysninger: Kontakt erhvervs- og turistchef, Tina Charlotte Koeffoed, ErhvervsCentret: Direkte: 2130 5004 og e-mail tck@greve.dk eller Anett Kristensen: Direkte: 3691 5249 I Mobil: 2245 1265 og e-mail: atk@greve.dk.

IMG 2432 2

Varehuschef Jakob Larsen

Jakob Larsen er ny varehuschef i Bilka Hundige i WAVES, som med sine 600 medarbejdere, er Greve Kommunes største arbejdsplads. Her får Jakob Larsen en snak med Torben Hoffmann om mulighederne for et kvalitetsløft af området omkring centeret.

IMG 2447

Om Bilka

I 1970 åbnede Bilka det første lavprisvarehus i Danmark. Det første Bilka-varehus åbnede i Tilst ved Aarhus. I dag omfatter Bilka-kæden 18 lavprisvarehuse og et A-Z varehus fordelt over hele Danmark.

Bilka bygger på en enkel filosofi: Kvalitet til lavpris, god kundeservice og dygtige medarbejdere. Og sådan har det været siden 1906, det år, hvor Ferdinand Salling lagde kimen til det, der i dag er Salling Group A/S.

Om Salling Group

Salling Group omfatter supermarkedskæderne føtex, Bilka, Netto og Wupti, samt Skagenfood og Starbucks og Carl’s Jr, som koncernen er franchise-tager på i Danmark. Tilsammen har de flere end 50.000 medarbejdere i Tyskland, Polen, Sverige og Danmark, der hver uge servicerer 11 millioner kunder.

Koncernen er 100 % ejet af Salling Fondene, og derfor går en del af deres overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 850 mio. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.

Salling-navnet kommer fra stifter Herman Salling og var også navnet på den allerførste butik, som hans far Ferdinand åbnede i Aarhus i 1906.

IMG 2453 2

Vis os din virksomhed

Hvert år besøger Greve Kommunes borgmester, formanden for Integrations, Beskæftigelses- og Ungdomsudvalget, kommunaldirektøren og erhvervschefen et større antal lokale virksomheder med det formål at drøfte, hvordan Greve Kommune kan blive endnu bedre til at understøtte de lokale virksomheders muligheder for vækst og udvikling.

Vil du også gerne have virksomhedsbesøg?

Greve-Solrød Erhvervsservice

Vidste du, at du som iværksætter kan få gratis hjælp, tips og råd i Greve-Solrød Erhvervsservice.

Kontakt erhvervskonsulent Kitt Ambæk Henriksen for yderligere information.

Telefon 3691 5003
kah@greve.dk