GSV's overtagelse af Ramirent og flytningen til Greve skal styrke vækst og udvikling i Greve.
G.S.V. Materieludlejning A/S er et af landets ældste udlejningsfirmaer. Siden 1964 har den danskejede virksomhed, stiftet af Grunnet, Svendsen og Vaskær (deraf navnet) beskæftiget sig med udlejning af alle former for materiel. GSV har over tid skabt et navn, der er indbegrebet af høj service, stærke kunderelationer, erfarne og dygtige medarbejderne. Sådan skal forretningen fortsat drives efter overtagelsen af Ramirent Danmark i 2019. Baggrunden for købet af Ramirent er interessen for virksomhedens kundesegment og den store grund på Hundigevej, foruden et ønske om at sikre den fortsatte vækst og udvikling af virksomheden og dens medarbejdere fra en større lokation i Greve. Det var budskabet fra regionsdirektør, Jesper Jarmann, på et virksomhedsbesøg i GSV’s nye maskinpark, hvor borgmesteren, kommunaldirektøren og erhvervs- og turistchefen kom forbi til en snak om motivationer for opkøbet.
–GSV servicerer kunder inden for industri og service, bygge og anlæg og det offentlige. Virksomheden er 100 procent danskejet og har 26 moderne afdeling, og er dermed landsdækkende. Efter købet af Ramirent Danmark har GSV i dag 530 medarbejdere, og er markedsførende med 35 procent af markedet, fortalte om konsolideringen af virksomheden i Greve, oplyser Jesper Jarmann.