Techpeople Gazellepris

Dagbladet Børsen offentliggjorde tidligere i dag onsdag, den 11. december 2019, den samlede liste over årets gazellevirksomheder og blandt de mere end 2.000 gazellekåringer, er der 12 virksomheder med hjemsted i Greve, Karlslunde og Tune.

12 virksomheder fra Greve Kommune er med på Dagbladet Børsens liste over årets gazeller. Heraf er seks helt nye Grevegazeller, to modtager en gazelle for femte gang, mens fire modtager den for anden gang.

Gazelle-godt gået af Greves virksomheder

Borgmester Pernille Beckmann glæder sig over, at 12 Grevevirksomheder har udmærket sig og opnået placering på gazellelisten, som omfatter i alt 2.052 danske virksomheder.

Fra mig skal lyde et stort og oprigtigt tillykke til vores 12 gazeller. Jeg er stolt over, at Greves erhvervsliv er sundt, og at vi har et betydeligt iværksætter- og erhvervsmiljø. Det er kommunen, der skaber vilkår og sætter rammerne for vores lokale virksomheders mulighed for at udfolde deres potentiale, vækste og opnå succes, men det er virksomhederne, deres ledere og medarbejdere, der knokler for at skabe fremgang, vækst og nye private arbejdspladser i Greve, udtaler Pernille Beckmann her til aften.

Greves erhvervs- og turistchef Tina Charlotte Koeffoed glæder sig også over, at en række af Greves virksomheder er repræsenteret på gazellelisten inden for forskellige brancher.

Jeg glæder mig over, at vores Greves virksomheder trives og markerer sig også på denne måde. Det har en positiv afsmittende effekt på udviklingen i Greve. Vores virksomheders udvikling er vigtig for kommunens fremtid, og derfor prioriterer vi en tæt dialog og et konstruktivt samarbejde med erhvervslivet for at skabe de bedste rammer for deres forretning, siger Tina Charlotte Koeffoed.

12 Grevevirksomheder kåret som gazeller: Tømrerfirmaet Sten Jensen A/S, Tømrerfirmaet Brødrene Børgesen ApS, Dynado ApS, Skanacid A/S, Trolle VVS og Gasteknik ApS, D.S.S. Danish Security Service ApS, Krage og Jensen Byg A/S, Lars Laj A/S, IntraVat ApS, Tapperiet A/S, Elfirmaet Hoffmeister & Jensen A/S og Vanillafly ApS.

Navn By Vækst i procent Omsætning/bruttoresultat (1000 kr) Antal gazellekåringer
Tømrerfirmaet Sten Jensen A/S Greve 371,7 35039 5
Tømrerfirmaet Brødrene Børgesen ApS Greve 222,4 4427 1
Dynado ApS Greve 200,8 2271 1
Skanacid A/S Greve 181,1 2744 2
Trolle VVS og Gasteknik ApS Greve 142,1 2000 2
D.S.S. Danish Security Service ApS  Greve 113,5 1578 2
Krage og Jensen Byg A/S Greve 111,5 6468 1
Lars Laj A/S Greve 106,4 7750 2
IntraVat ApS Greve 100,3 4478 1
Tapperiet A/S Greve 100,1 9134 5
Elfirmaet Hoffmeister & Jensen A/S Karlslunde 110,2 5812 1
Vanillafly ApS Tune 196,4 4161 1

Hvad er en gazellevirksomhed?

Gazelle er en betegnelse for en hurtigt voksende virksomhed, der som minimum har fordoblet sin omsætning over en fireårig periode. Udtrykket udspringer af den årlige gazelleundersøgelse, som er udarbejdet af Dagbladet Børsen siden 1995.

Flere oplysninger: Kontakt erhvervs- og turistchef Tina Charlotte Koeffoed, direkte: 21 30 50 04 og e-mail tck@greve.dk eller Anett Kristensen: Direkte: 36 91 52 49/Mobil: 22 45 12 65 og e-mail atk@greve.dk.

IMG 2255 2

Pernille Beckmann

Borgmester i Greve

5A9777ec 3Ae0 4E2a 850D Cfc25bbe3812 2

Tina Charlotte Koeffoed

Erhvervs- og turistchef i Greve