Vil du have inspiration til at sælge til kommunerne? 

“Indledningsvis Vil Jeg Gerne Slå Fast, At Forfatteren Til Den Omtalte Bog På Intet Tidspunkt Har Kontaktet Mig For At Få Mine Kommentarer Til Bogens

Virksomheder inviteres til morgenmøde om at sælge til kommuner i ErhvervsCentret den 4. november 2019 fra kl. 8.30-11.00. Her vil Ulla Agerskov og to kommunale indkøbere fra Greve Kommune og Solrød Kommune give gode råd.

Ved du, hvordan en kommune arbejder og hvem, du skal tale med hvornår, når du vil sælge til en kommune? Er svaret nej, er dette seminar noget for dig! Her får du mulighed for at finde ud af, hvordan du bedst kommer indenfor i varmen i en af Danmarks største sektorer. Du møder bl.a. blandt andet to kommunale medarbejdere fra henholdsvis Greve Kommune og Solrød Kommune, der sidder med det daglige indkøb af varer og tjenesteydelser. Du kan stille spørgsmål og få gode råd om, hvordan du byder ind på opgaver. Arrangementet løber af stablen mandag den 4. november 2019 i ErhvervsCentret.

Mange mindre lokale, private leverandører vil gerne have de bedste forudsætninger for at handle med de nærmeste omkringliggende kommuner både ved store udbud, og når kommunerne køber ind for mindre beløb. Det kom frem på et Round Table-møde i maj 2018, hvor Greve Kommune var i dialog med det lokale erhvervsliv om deres trivsel og forventninger til erhvervsudviklingen, påpeger Greves erhvervs- og turistchef Tina Charlotte Koeffoed.    

- Offentlig indkøb er attraktivt for mange virksomheder. Vi ved af erfaring, at salg til kommuner kan være vanskeligt. Mange kan måske ikke gennemskue, hvordan de får taget de første skridt og kommer i kontakt med kommunerne, da indkøbsområdet er både komplekst og stærkt reguleret. Vi vil gerne styrke udviklingsmulighederne for erhvervslivet i nærområdet gennem et godt leverandørsamarbejde. Med det her arrangement vil vi hjælpe virksomhederne med at blive klædt på til også at sælge til kommunerne, udtaler Tina Charlotte Koeffoed.

Kom ind i varmen i en af Danmarks største sektorer
Hvis du deltager i arrangementet, kan du bl.a. møde Ulla Agerskov, som er uddannet cand.scient.pol. fra Århus Universitet. Hun har været ansat i flere danske kommuner, herunder 15 år som direktør.

Ulla har et stort netværk i den kommunale verden og kan hjælpe virksomheder med indsigt i, hvordan den kommunale forvaltning og politiske organisation arbejder.

Hun vil give dig en generel introduktion til det kommunale system, årshjul og tips til, hvordan du bedst gør beslutningstagere interesseret i dine produkter eller serviceydelser.

- Mange af de virksomheder, der ikke er inde i varmen hos kommunerne, ved ikke, hvordan en kommune arbejder og hvem, de skal tale med. De har ikke nødvendigvis en indsigt i og forståelse for det kommunale system, de politiske processer på Rådhuset og den kommunale kultur. Til arrangementet vil jeg komme ind på den kommunale beslutningsproces og de rammer og regler, der styrer indkøbet, fortæller Ulla Agerskov, der til arrangementet i ErhvervsCentret vil dele rundhåndet ud af sin viden om at sælge til kommuner.

Efter Ullas oplæg vil Johnny Stahl Hansen fra Greve Kommune og Lars Engell fra Solrød Kommune give en kort introduktion til, hvordan du kan holde dig orienteret om og byde på opgaver, der udbydes af kommunerne, herunder:

  • Overblik over planlagte kommunale indkøb og dem som er i pipeline
  • Indblik i hvordan kommunen er organiseret omkring indkøbene, hvem du kan kontakte og hvilke udbudsformer, der anvendes i forbindelse med de forskellige typer af indkøb
  • Konkret vejledning og gode råd i forhold til, hvordan du byder ind på opgaver

Tilmelding er nødvendig
Tilmeld dig her.

IMG_0071.jpg

Kontakt

Kitt Ambæk Henriksen
Erhvervskonsulent

Telefon 3691 5003
kah@greve.dk