Netværk  Michael Lars Camilla og Martin    IR   451x220

Der er gode muligheder for at udvikle dit netværk og videndeling for iværksættere og virksomheder i Greve Kommune: Virksomhedsbesøg, foredrag, dialogmøder og sociale arrangementer og inspiration.

En af vores kerneopgaver i ErhvervsCentret er at være et lokalt knudepunkt for netværk og kontaktskabelse.

Vi ser dagligt, hvor stor værdi det har for iværksættere at kunne hente inspiration og sparring til forretningsudvikling gennem andre iværksættere. Vi ser også, hvor vigtigt det er at være bevidst om at bruge sit eget og andres netværk til at få adgang til markeder og kunder eller til at finde de mennesker, der kan hjælpe dig, hvis du f.eks. har brug for finansiering eller for gode leverandører eller arbejdskraft.

Skab den netværksstrategi, der passer til din personlighed. Jo bedre du er til at skabe og pleje relationer, jo nemmere er det for dig at skabe succes med din forretning. Al netværksskabelse - hvad end den foregår på de sociale medier eller i det fysiske møde, baserer sig på bevidst at bygge tillid og styrke relationerne.

  • Du kan tilmelde dig Greve-Solrød Iværksætternetværket og facebookgruppen "Greve-Solrød Iværksætterne".

  • Du kan involvere dig i de spændende erhvervsnetværk, som findes i Greve og Solrød Kommune.

Læs mere om disse muligheder for at deltage i lokale netværk i menupunkterne til venstre.