Gå til hovedindhold

Borgmesterbesøg hos Greve-virksomheden Bunzl

Greve Kommunes borgmester, Pernille Beckmann, var på besøg hos distributionsvirksomheden Bunzl Distribution Danmark A/S onsdag den 19. april 2023.

Fra venstre: Dennis Mortensen, Bunzl, Anne-Sophie Degn, kommunaldirektør, Pernille Beckmann, borgmester, Lars Wiegaard, Bunzl, Astrid Wennerstrøm Skeel, Bunzl, Heidi Mårtensson, Bunzl.

Bunzl Distribution Danmark A/S er en del af en stor, international koncern med kontor og lager i Greve. Som mange andre virksomheder har Bunzl stort fokus på tiltrækning af den rette arbejdskraft og har her et godt samarbejde med Greve Kommune. Virksomheden har ansat to langtidsledige og en fleksjobber gennem vores lokale jobcenter, og samarbejdet har givet positive erfaringer hermed. På klimaområdet igangsætter Bunzl mange tiltag ud mod kunderne og virksomheden selv, der støtter op om den grønne omstilling.

Borgmester Pernille Beckmann udtaler i forbindelse med besøget:

”Det er dejligt at møde en virkelig professionel ledelse i en af Greve Kommunes store virksomheder, der vil spille en synlig rolle lokalt og være en aktiv medspiller i forhold til udvikling af vores kommune. Vi har allerede et godt samarbejde omkring arbejdskraft og vil nu også sammen kigge ind i den grønne dagsorden”.

Ønsker din virksomhed også en dialog med Greve Kommune, kan du altid benytte vores nemme indgang via ErhvervsCentret Greve.

Skriv til os på ec@greve.dk

Har du spørgsmål til historien, kan du kontakte erhvervskoordinator Morten Dam Jespersen på morj@greve.dk

Sidst opdateret: 20. april 2023