Gå til hovedindhold

Ledige stillinger hos ErhvervsCentret

Her finder du stillinger i ErhvervsCentret, som kan være noget for dig.

To personer giver hånd til hinanden.

I rekrutteringsprocessen anvender vi et elektronisk rekrutteringssystem. Her kan du søge på vores ledige stillinger via en enkel registrering.

Dine oplysninger og dit CV bliver gemt i vores database, som vi anvender, når vi rekrutterer nye medarbejdere. Klik på den stilling, du ønsker at søge. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ledige stillinger

Er du ambitiøs på virksomhedernes vegne og nærer du et brændende ønske om at hjælpe virksomhederne? Har du forståelse for og kendskab til virksomhedernes behov? Og er du i stand til at matche dem med konkrete værdiskabende tilbud? Vil du deltage i realiseringen af Greve Kommunes politikker på erhvervsområdet?

Kan du svare ja til ovenstående, er du måske den nye erhvervskonsulent, vi søger i ErhvervsCentret Greve til at engagere sig i at løfte erhvervslivet til et nyt niveau.

Hvad kigger vi efter?

Vi er på udkig efter en fagligt stærk, analytisk velfunderet og kvalitetsbevidst erhvervskonsulent med en solid forretningsforståelse og erfaring, der skal kunne omsætte virksomhedernes udfordringer og potentialer til relevante tilbud til gavn for virksomhed, erhvervsliv og lokalsamfund.

Samtidig skal du være nysgerrig på data og have en interesse i at analysere dig frem til, hvordan vi leverer den bedste og mest effektive erhvervsservice for virksomhederne.

Der er tale om en bred stilling og du vil have en bred berøringsflade med forskellige typer af opgaver.

Blandt dine vigtigste opgaver er at:

  • Være i dialog med lokale virksomheder og bl.a. gennem virksomhedsbesøg være nysgerrig på virksomhedernes situation og behov.
  • Vejlede iværksættere og virksomheder i Greve Kommune i forbindelse med bl.a. opstart, drift og udvikling af virksomheden. 
  • Du skal kunne læse og forstå lovtekster og vejledninger og være i stand til at formidle informationen til virksomhederne.
  • Planlægge og afholde spændende kurser og aktuelle faglige temamøder-/arrangementer for erhvervslivet, herunder bl.a. iværksættervirksomheder. 
  • Holde dig opdateret på erhvervslivets generelle udfordringer, tendenser og vækstdrivere, og kunne konvertere aktuel viden til konkrete tilbud til virksomhederne. 
  • Levere målrettet hjælp til virksomhederne i Greve Kommune og præsentere et godt overblik over paletten af tilbud og muligheder, der er i f.eks. erhvervsfremmesystemet. 
  • Derudover er der praktiske opgaver, særligt i forbindelse med arrangementer, som du selvfølgelig gladeligt hjælper til med. 

Stillingen opererer både med et strategisk og et praktisk udførende sigte. Du skal kunne trives i denne vekselvirkning, og du skal kunne finde lige dele arbejdsglæde i at lægge planerne og føre dem ud i livet med et smil.

Vi har fokus på, at erhvervsvenligheden og rammerne for at drive virksomhed skal være i top. Du kan selv være med til at præge og forme din stilling, og den rigtige person får i høj grad mulighed for at nytænke og udvikle vores måde at gøre tingene på. 
Og hvem er du så som person?

I Greve har vi alt fra små nystartede iværksættere til de store internationale koncerner, og du finder stor motivation i at kunne hjælpe alle typer af virksomheder med store og små spørgsmål.

Kompetencer:

  • Du engagerer dig i dit arbejde og har mod på at tænke nyt.
  • Du trives med at komme ud af kontoret, og du er tillidvækkende, udadvendt, proaktiv og har det drive, der gør, at du bringer god energi hvorend du kommer hen. Det er naturligt for dig at tale med og omgås nye mennesker, og du kan tale med både direktører i de store koncerner, håndværksmesteren og iværksætteren. 
  • Du har en handlingsorienteret tilgang til opgaveløsningen og du arbejder systematisk og resultatorienteret for at nå målene.
  • Du har stærke analytiske evner og ved, at grundighed og faglighed er afgørende for at opnå gode resultater.
  • Du er kvalitetsbevidst og god service er et af dine mange kendetegn.
  • Du kommer med erhvervserfaring og med et solidt indblik i virksomhedernes hverdag. Kendskab til erhvervsfremmesystemet er en fordel.
  • Du besidder viden om opstart, drift og udvikling af virksomheder.
  • Du har flair for både mundtligt og skriftligt at formidle svært tilgængeligt stof på en let forståelig måde
  • Og så er du selvfølgelig også ansvarsfuld, omhyggelig, energisk, vant til at arbejde selvstændigt og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde. 
  • Viden om myndighedsbehandling og kommunale rammer kan være en fordel.

Lidt mere om os

Som en del af vores team kommer du til at repræsentere ErhvervsCentret Greve. Vores fornemmeste opgave er at hjælpe de lokale virksomheder i Greve ved bl.a. at være en indgang til Greve Kommune og ved at være et bindeled på tværs af kommune og erhvervsliv.

Du vil som erhvervskonsulent referere til erhvervschefen og indgå i et team med en kommunikationskonsulent, og vil som led i arbejdet samarbejde bredt på rådhuset, med erhvervslivet og med en række relevante aktører ift. erhvervsområdet.

Du kan læse mere om organisationen på erhvervscentret.greve.dk. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer. Der er tale om en fuldtidsstilling, og du skal være indstillet på, at du indimellem deltager i eftermiddags- og aftenarrangementer. 
Du skal kunne transportere dig rundt til lokale virksomheder.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte erhvervschef, Simon Hauberg-Lund på telefon 4272 2321.

Ansøgningsfristen er mandag den 3. januar 2022 klokken 10. 

Ansøgningsfrist

03-01-2022

Tiltrædelsesdato

Start hurtigst muligt

Arbejdstid

37

Kategori

Fuldtidsstilling

Stillingstype

Ledelse

Hjemmeside

Erhvervscentret.greve.dk

Søg stilllingen

Hvor finder vi de sjove, spændende, store, små og skæve historier i Greves erhvervsliv? Hvordan formidler vi dem? Og hvordan kan vi tilrettelægge inspirerende arrangementer, der hjælper Greves virksomheder? Hvis du har svaret på de spørgsmål, er du måske den vi søger i ErhvervsCentret Greve!

Vi er nemlig på udkig efter en engageret kommunikationskonsulent med en kommunikationsfaglig eller journalistisk baggrund, der kan være med til at formidle, hvad der rør sig i Greves erhvervsliv og deltage i realiseringen af Greve Kommunes politikker på erhvervsområdet. 

Dine arbejdsopgaver

Når du møder ind mandag morgen, er det på Greve Erhvervscenter. På dagens to-do liste kan der stå:

  • Kontakt virksomhed om deltagelse i artikel 
  • Skriv artikel og optag video pba. virksomhedsbesøg og sørge for distribuering på sociale medier
  • Opdatere hjemmeside

Nogle af dine vigtigste opgaver vil nemlig være:

  • Fortælle de gode historier om, for og til erhvervslivet i området
  • Være i dialog med lokale virksomheder og bl.a. gennem virksomhedsbesøg være nysgerrig på virksomhedernes situation og behov, så du kan levere målrettet, aktuel og relevant hjælp og information til virksomhederne.
  • Medvirke til at realisere Greve Kommunes politikker på bl.a. vækst- og erhvervspolitikken og beskæftigelsespolitikken.

Konkret kommer du derfor blandt andet til at:

  • Være opsøgende i kontakten til lokale virksomheder
  • Være proaktiv ift. at finde og formidle de gode historier om, for og til erhvervslivet
  • Planlægge arrangementer fra start til slut; booke oplægsholdere, udarbejde arrangementsbeskrivelse, markedsføre og afholde arrangementer. Herunder bl.a. Greve Business Awards.
  • Have ansvar for ErhvervsCentrets hjemmeside
  • Udarbejde artikler og indhold til bl.a. hjemmeside og nyhedsbreve 
  • Udvikle indhold til de sociale medier
  • Derudover er der praktiske opgaver, særligt i forbindelse med arrangementer, som du selvfølgelig gladeligt hjælper til med. 

Stillingen opererer både med et strategisk og et praktisk udførende sigte. Du skal kunne trives i denne vekselvirkning, og du skal kunne finde lige dele arbejdsglæde i at lægge planerne og føre dem ud i livet med et smil.

Der er tale om en bred kommunikationsfaglig stilling og du vil have en bred faglig palette af opgaver. 

Vi forventer at du kan skrive både kort og lidt længere og du er fortrolig med flere af fagets discipliner, herunder bl.a., filmredigering, SoMe, adobe-pakken, hjemmesideredigering og markedsføring. 

Og hvem er du så som person?

Det er vigtigt, at du har en interesse i erhvervslivet. Du behøver ikke nødvendigvis have den helt store viden om erhvervsfremme eller på forhånd at kende til alle Greves virksomheder, men du skal have en interesse i at blive klogere på emnerne. I Greve har vi alt fra små nystartede iværksættere til de store internationale koncerner, og du skal derfor kunne se værdien og det spændende i både de store og små virksomheder. Og du skal ikke mindst have lysten til at være med til at sikre et godt og velfungerende erhvervsliv.

Du trives med at komme ud af kontoret, og du er tillidvækkende, udadvendt, proaktiv og har det drive, der gør, at du bringer god energi hvorend du kommer hen. Det er naturligt for dig at tale med og omgås nye mennesker, og du kan tale med både direktører i de store koncerner, håndværksmesteren og iværksætteren. 

Du har en handlingsorienteret tilgang til opgaveløsningen og du arbejder systematisk og resultatorienteret for at nå målene.

Du er selvfølgelig også ansvarsfuld, energisk, punktlig, vant til at arbejde selvstændigt, fagligt dygtig og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde.

Du kan være nyuddannet eller have års erhvervserfaring. Det er ikke afgørende. Det er derimod afgørende, at vi finder et godt match. 

Lidt mere om os

Som en del af vores team kommer du til at repræsentere ErhvervsCentret Greve. Vores fornemmeste opgave er at hjælpe de lokale virksomheder i Greve ved bl.a. at være en indgang til Greve Kommune og ved at være et bindeled på tværs af kommune og erhvervsliv.

Du vil som kommunikationskonsulent referere til erhvervschefen og indgå i et team med en erhvervskonsulent, og vil som led i arbejdet samarbejde bredt på rådhuset, med erhvervslivet og med en række relevante aktører ift. erhvervsområdet.

Du kan læse mere om organisationen på erhvervscentret.greve.dk. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer. Der er tale om en fuldtidsstilling, og du skal være indstillet på, at du indimellem deltager i eftermiddags- og aftenarrangementer. 
Du skal kunne transportere dig rundt til lokale virksomheder.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte erhvervschef, Simon Hauberg-Lund på telefon 4272 2321.

Ansøgningsfristen er mandag den 3. januar 2022 klokken 10.

Ansøgningsfrist

03-01-2022

Tiltrædelsesdato

Start hurtigst muligt

Arbejdstid

37

Kategori

Fuldtidsstilling

Stillingstype

Kommunikation og IT

Hjemmeside

Erhvervscentret.greve.dk

Søg stilllingen

Om Greve Kommune

Greve Kommune ser forskellighed som en ressource og værdsætter, at vores medarbejdere kommer med forskellig baggrund, personlighed og kompetencer.

I Greve Kommune tænker vi effekt for borgerne (Effekt for borgerne)

Lige nu er vi ca. 2650 ansatte, som skaber rammerne for at Greve Kommune er et attraktivt sted at leve, arbejde og drive virksomhed.

Læs mere

Sidst opdateret: 3. maj 2023