Winnie (3) IR sep.15.jpg

ErhvervsCentrets bookingkoordinator.

Ringer du til Erhvervscentret for at booke et møde-, kursus- eller konferencelokale, så kommer du til at tale med Winnie.

Hun er vores bookingkoordinator og sørger for, at alt falder i hak for husets gæster og har mange års erfaring som bookingkoordinator, inden hun kom til os. Winnie er den hos os, som sikrer, at der altid er kaffe på kanden, og at ingen sulter. En opgave, der falder let for Winnie, da hun også er uddannet kok. Når huset dufter af hjemmebagte boller, så er det hende, der har bagt dem. Og det er også Winnie, der står for vores fælles brunch om fredagen.

Hun har styr på alt det praktiske om udlejning af mødelokaler. Hun sørger fx for, at receptionen ved, hvem der kommer til mødet, at printeren fungerer, og at koden til internettet ligger klar.

Winnie sidder desuden i receptionen, hvor hun bl.a. modtager gæster og  tager telefoner for vores virksomheder.

Du kan ringe til Winnie, hvis du vil have en rundvisning og se vores mange mødelokaler eller høre om vores forskellige mødepakker.