Infografik Coronahjælp Uden Overskrift

Corona har store konsekvenser for dansk økonomi og verdensøkonomien er stærkt udfordret. For at inddæmme og afbøde smitten er der taget en række initiativer, som medfører massiv opbremsning i Danmark.

Støtte til Greves erhvervsliv

Alle nødvendige midler i brug for at holde hånden under dansk økonomi og hjælpe danske lønmodtagere, arbejdspladser og virksomheder ud på den anden side af sundhedskrisen.

Derfor har regeringen gennem de seneste par uger præsenteret en række erhvervsrettede initiativer, som blandt andet sigter på at styrke likviditeten i danske virksomheder og redde danske job.

Regeringen spænder nu et bredt sikkerhedsnet ud under dansk erhvervsliv og har bl.a. fremlagt to midlertidige kompensationsordninger:

Kompensation for faste udgifter

Trepartsaftalen om lønkompensation gav en øget sikkerhed om medarbejdernes jobs, og virksomhederne fik en væsentlig støtte til deres lønomkostninger. Regeringen foreslår også at dække nogle af de faste omkostninger, som virksomhederne ikke længere har indtjening til at dække.

Kompensation for selvstændige

De selvstændige er ikke direkte omfattet af trepartsaftalen om lønkompensation, selvom de også kan være udfordret på deres levebrød. Regeringen vil derfor sikre kompensation til de selvstændigt erhvervsdrivende, som oplever store fald i deres omsætning.

 

Læs mere på Virksomhedsguiden – som opdaterer information løbende.

Kilder: Virksomhedsguiden og Finansministeriet.

 

Flere oplysninger: Kontakt erhvervs- og turistchef, Tina Charlotte Koeffoed, ErhvervsCentret: Direkte: 2130 5004 og e-mail tck@greve.dk eller Anett Kristensen: Direkte: 3691 5249 I Mobil: 2245 1265 og e-mail: atk@greve.dk.