Teal And Orange Boyfriend Birthday Card 5

Greves bedste virksomheder hyldes: Senere i november skulle Greve Kommune og flere lokale sponsorer for første gang have uddelt Greve Business Awards. Den store event måtte imidlertid aflyses på grund af Covid-19.

De nominerede og vinderne af Greve Business Awards er udpeget

Fagpanelerne har udpeget de nominerede til de fem erhvervspriser

Blandt de 80 indstillinger, som Greve Business Awards har modtaget i indstillingsperioden, har fem paneler, bestående af lokale erhvervsaktører, udpeget fem vindere og 10 nominerede til årets priser, og de nominerede er: MadMedMening, Bilka Hundige (2), Ishøj Mekaniske, Hussyn.pro, Champagne For Alle, NaviTools, BioInsect, Bring Danmark, Knud E. Dan, Bruno René Beslagsmedie, TeenageMentor, LEMAN, McDonald’s og Gjeddesdal Gods.

De i alt 15 virksomheder har for at komme i betragtning til hæderen opfyldt en række indstillingskriterier og samtidig udmærket sig som gode ambassadører for Greve som erhvervskommune.

Se hvilke priser virksomhederne er nomineret til og hvem der er nomineret flere gange på grevebusinessawards.dk og følg med i prisoverrækkelserne.

Det får vinderne

De fem vindervirksomheder får, foruden æren, hver deres individuelle statuette, designet til lejligheden af kunstneren, Poul Christensen. Med prisen følger diplom i glas og ramme og en vinderpakke med overraskelser fra en lokal leverandør. Priserne overrækkes af borgmester Pernille Beckmann og repræsentanter fra de fem sponsorer: ErhvervsCentret, RTM A/S, WINadvokater, LEMAN A/S og GreveSolrødErhverv. Prisoverrækkelserne dækkes af Sydkysten, en videograf og ErhvervsCentrets redaktion og deles bl.a. via Greve Business Awards egne kanaler; websted, Facebook m.v.

–Jeg er stolt over, at så mange borgere og virksomheder har valgt at indstille virksomheder som de mener fortjener anerkendelse til denne første udgave af Greve Business Awards og jeg glæder mig til at overrække priserne til de fem værdige vindere af priserne inden for erhverv, iværksætteri, miljø, uddannelse og CSR, siger borgmester Pernille Beckmann.

Flere oplysninger: Kontakt Greve Business Awards, mobil: 2245 1265 og e-mail: info@grevebusinessawards.dk.

Adobestock 285338466

Fakta

Greve Business Awards er uddelingen af fem priser til virksomheder i Greve, der har udmærket sig inden for erhverv, iværksætteri, miljø, uddannelse og CSR.

Der er indstiftet fire nye priser i 2019, hvor Greve Erhvervspris er blevet uddelt siden 1992. Ambitionen med Greve Business Awards er at anerkende resultater og indsats, som bidrager til den positive branding af Greve Kommune.

Priserne uddeles i et samarbejde mellem Greve Kommune, ErhvervsCentret, RTM A/S, WINadvokater, LEMAN og GreveSolrødErhverv og WAVES også er på listen over sponsorer, der støtter Greve Business Awards.