Gå til hovedindhold

Stærk performance af Greve

IRIS Group udarbejder årligt rapporten "Lokale Erhvervspræstationer", der rangerer alle kommunerne på et indeks for erhvervspræstationer. I 2025 er Greve Kommune nummer 40 mod nummer 42 i 2024 blandt kommunerne i Danmark, men har løftet sig markant på et vigtigt område.

Her i Greve følger vi interesserede med, når IRIS Group hvert år udarbejder rapporten "Lokale Erhvervspræstationer", der rangerer alle kommunerne på et indeks for erhvervspræstationer.

I 2025 har vi rykket os to pladser op – fra nummer 40 mod nummer 42 i 2024. 

Borgmester Pernille Beckmann udtaler:

”Jeg glæder mig over, at vi kan notere en lille fremgang for Greve Kommune. Vi har et stærkt erhvervsliv og ser fortsat vækst i den private beskæftigelse. Vi prioriterer erhvervspolitikken højt og har ambitioner om at blive en endnu stærkere erhvervskommune de kommende år. Det gælder specielt for iværksættere og vækstvirksomheder, hvor vi med analysen også ligger meget højt og tager et pænt spring op ad listen i år”.

Det er også en tilfreds bestyrelsesformand for ErhvervsCentret Greve, Rasmus Mørch, som blandt andet fremhæver væksten i en af kommunens helt tunge brancher:

”Vækstregnskabet er et rigtigt godt redskab til at følge erhvervsudviklingen i Greve. Vi arbejder strategisk og langsigtet i vores prioritering af den erhvervspolitiske indsats, så jeg er glad for at læse, at vi lykkes på nogle af de områder, som vi prioriterer højt. Jeg noterer mig den imponerede jobvækst inden for bygge- og anlægsområdet, der virkelig er en kraftig motor i Greve Kommune. Derfor fastholder vi også vores dialog med branchen om, hvordan vi i fællesskab styrker den positive udvikling”.

FAKTA OM GREVE

Analysen indeholder statistisk analyse på tre indeks inden for 22 indikatorer, der giver et faktabaseret værktøj til at måle lokale erhvervspræstationer. De tre indeks er:

Særligt på indekset for iværksætteri og vækstvirksomheder ligger Greve godt. Her hopper vi fra en placering som nr. 29 i 2024 til nr. 20 i 2025. Greve har en større iværksætteraktivitet end landsgennemsnittet og Region Sjælland, og er på niveau med sammenligningskommunerne.

Stigningen i antallet af private arbejdspladser er over med landsgennemsnittet, Region Sjælland og kommuner som Høje Taastrup, Køge, Hvidovre og Roskilde

Erhvervsstrukturen i Greve er domineret af tre store brancher; bygge/anlæg, transport og detailhandel. Specielt bygge/anlæg har vokset meget siden 2018. Her er der en dynamisk udvikling, hvor jobvæksten er højere end i sammenligningskommunerne og har tendens til at være selvforstærkende.

Endelig har Greve en markant højere andel af vækstvirksomheder og er nummer otte i Danmark.

Download analysen nedenfor

Sidst opdateret: 25. februar 2025

Dokumenter