Greves Sociale Pris 2026 | ErhvervsCentret
Gå til hovedindhold

Greves Sociale Pris 2026

Prisen uddeles til en virksomhed, der løfter et stort socialt ansvar. Det sker til det årlige Greve Business Awards d. 8. oktober 2026. Prisen sponseres i år af Tømrerfirmaet Brødrene Børgesen.

Brødrene Børgesen er sponsor for Greves Sociale Pris 2026

Endnu en hovedsponsor til Greve Business Awards 2026 er fundet – Tømrerfirmaet Brødrene Børgesen har valgt at støtte Greves Sociale Pris, som hylder virksomheder, der gør en særlig indsats for social ansvarlighed, trivsel og plads til forskellighed på arbejdsmarkedet.

Prisen – tidligere kendt som CSR-prisen – sætter fokus på virksomheder, der viser, hvordan socialt engagement og forretning kan gå hånd i hånd. Og det er en helt naturlig forlængelse af Brødrene Børgesens mangeårige indsats på området, at de nu sponserer prisen. Virksomheden har nemlig gennem flere år arbejdet aktivt med at skabe muligheder for mennesker, som ikke altid passer ind i de traditionelle rammer.

Hos virksomheden handler socialt ansvar blandt andet om at møde mennesker som individer og skabe rammer, hvor den enkelte kan lykkes. Det kan være gennem fleksibilitet i arbejdstid, tydelige arbejdsrutiner, tæt sparring i hverdagen eller ekstra støtte i perioder.

Lige muligheder for alle hos Brødrene Børgesen

”For os handler socialt ansvar om at se potentialet i mennesker. Ikke alle kommer ind ad døren med de samme forudsætninger, men alle skal have mulighed for at bidrage. Det kræver nogle gange lidt ekstra – men vores erfaring er også, at man får det igen,” lyder det fra direktør og medejer Lasse Børgesen.

Tømrerfirmaet Brøderene Børgesen blev grundlagt af brødrene Lasse og Simon Børgesen i 2014. Med flere års erfaring fra branchen ønskede de at skabe en tømrervirksomhed, hvor troværdighed og kvalitet er i højsædet. Og det er de lykkes med; I virksomheden er der nemlig fokus på ordentlighed, respekt og plads til forskellighed. Det gælder både i mødet med kunder og kolleger og i arbejdet med at skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig velkommen og værdsat.

Virksomheden beskæftiger i dag ca. 50 medarbejdere, der omfatter både lærlinge og svende, og vandt Greve Uddannelsespris 2024.

Med sponsoratet sender virksomheden et stærkt signal om, at det lokale erhvervsliv spiller en vigtig rolle i at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked.

Deltag i årets erhvervsfest

Hvis du ikke allerede har gjort det, så sæt kryds i kalenderen: Greve Business Awards 2026 finder sted den 8. oktober i Portalen.

Indstil en virksomhed til Greves Sociale Pris 2026

Indstillingskriterier