Gå til hovedindhold

Nem og hurtig etableringsproces

Når en virksomhed overvejer at etablere sig et nyt sted, vil der ofte være en række spørgsmål, der først skal afklares, inden beslutningen kan træffes.

Greve Kommune og ErhvervsCentret står klar til at hjælpe, for eksempel hvis du er på udkig efter ledige erhvervsarealer, bygninger eller lokaler i kommunen. Vi kan eksempelvis svare dig på, hvad der kræves af myndighedsgodkendelser og oplyse dig om, hvad kommunens sagsbehandlingstider er. Vi kan også hjælpe dig, hvis du søger nye medarbejdere eller har brug for at efteruddanne dem. 

Greve Kommune tilbyder nye virksomheder at være i tæt dialog og samarbejde for at sikre en enkel, hurtig og koordineret etableringsproces og myndighedsbehandling med udgangspunkt i virksomhedens individuelle ønsker og behov.

ErhvervsCentret Greve støtter virksomheden gennem hele forløbet og har som formål at sikre virksomheden de bedst mulige opstartsvilkår.

"Da vi skulle etablere os i Greve Kommune, fik vi en hurtig sagsbehandling og havde et rigtig godt forløb. Dem, vi talte med i kommunen vidste, hvad de talte om og var opmærksomme på, hvem vi var, og hvad der rørte sig hos os," udtaler Marina Steensen, Managing Director fra Movianto Nordic.

Sidst opdateret: 17. december 2024